Vær med til at skabe Danmarks største ølbegivenhed

24.01.2019 11:53

Danske Ølentusiasters Ølfestival er på udkig efter nye kræfter, som har lyst til at tage ansvar og give festivalens gæster en ekstraordinær oplevelse. Vi står, indenfor den nærmeste årrække, for et generationsskifte på vores festival og søger derfor nye ølentusiaster til vores gruppeledelse.

Som en del af gruppeledelsen får du...

  • … ansvaret for at lede et nærmere defineret område
  • … ansvaret for de frivillige i området 
  • … ansvaret for at give vores gæster en uforglemmelig oplevelse
  • … lange, og sjove, arbejdsdage
  • … fuld forplejning og overnatning, hvis du har behov, under festivalen, samt dækket … udgifter til transport
  • … et fantastisk netværk og en oplevelse for livet

Til gengæld forventer vi, at du deltager...

  • … i hele festivalen - fra opsætning til nedtagning. Der er naturligvis tid til pauser
  • … kollektivt i ledelsen af festivalen 
  • … i 1-2 møder: før og efter festivalen 

Vi er en dynamisk gruppe af frivillige og kan derfor ikke angive, hvilke specielle områder, vi mangler gruppeledere til. 

Skriv derfor et cv og en kort, motiveret ansøgning med angivelse af kompetencer og ønsker, så gør vi alt for at få det store puslespil til at gå op, så vi kan fortsætte med at give vores gæster Danmarks mest velsmagende øloplevelse; Ølfestvial.

Send din ansøgning og cv til festivalchef(at)remove-this.ale.dk 

Har du spørgsmål? Du er naturligvis velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak med Henning Palm, festivalchef, på 2883 3094 (bedst mellem 18 og 21).